Hvordan starter man egen virksomhed? Ultimativ guide til nye iværksættere

At starte sin egen virksomhed og dermed blive iværksætter er en fantastisk mulighed. Og der findes i øvrigt mange måder at være iværksætter på. Derfor er det vigtigt, at du finder frem til netop den måde, der passer godt til dig.

Selvfølgelig handler iværksætteri om at få en idé til at blive til omsætning. For mange handler det dog også om de rammer, de ønsker for deres virke. Og der er stor forskel på en rejse, der starter med en længere periode med bootstrapping (ingen løn, masser af arbejde) og så på en tilværelse som soloselvstændig med en loyal kundebase.

Husk, at livet som iværksætter er en dannelsesrejse, hvor du vil lære utrolig mange nye og spændende ting.

Inden du starter din egen virksomhed

Før du stifter selskabet og for alvor satser på din idé, er der nogle vigtige aspekter, du med fordel kan arbejde med. Grundtanken er, at du dermed skærper dine muligheder for at lykkes og ikke bare starter hovedkulds op.

For hvad er det i grunden, du godt kunne tænke dig at leve af? Hvad er det, du vil sælge og har du en idé om, hvad andre vil betale for det? Disse tanker vil føre dig i retning af, hvorvidt der er behov for det produkt, du har i tankerne.

Her er det et godt råd at fokusere på, om du løser et reelt problem. For alt for ofte udtænkes produkter med udgangspunkt i teknologiens muligheder eller egne interesser fremfor med epicenter i et substantielt problem.

I 2010 brugte man i folkeskolen i Danmark nærmest kun bøger i undervisningen. Der var dog et problem, nemlig at matematiklærerne brugte meget tid på at rette opgaver. Det så stifterne bag MatematikFessor og de kunne i august 2010 lancere et digitalt produkt, hvor matematiklærerne kunne spare flere timer om ugen på at rette opgaver.

Fra idé til det første salg

Når man overvejer at starte en virksomhed, har man ofte en branche eller en produktidé i tankerne. Hvad få tænker over er, at idéen ofte udgør forsvindende lidt af iværksætteriet. Den primære opgave ligger i at omsætte idéen til et værdifuldt produkt, som kunderne kender til og har lyst til at betale for.

Det er en god idé at komme så langt som muligt med produktudviklingen inden du starter op. Derudover er det helt essentielt at du får testet produktet hos nogle potentielle fremtidige kunder.

Udvikler du eksempelvis en digital lærerassistent med AI (kunstig intelligens), så tag din prototype med ud på en skole og få nogle lærere til at afprøve produktet. Se på dem, mens de bruger den og identificér, hvad der gør det henholdsvis let og svært at bruge produktet. Brug testen til at få en masse input med hjem, så du kan gøre produktet endnu bedre.

Derudover kan man med fordel høre dem til, hvad de synes, produktet er værd. Hvad ville de betale for det? Og hvordan foretrækker de, at man betaler. I eksemplet med den digitale lærerassistent, kunne svaret være, at en lærer helst ser, at skolen køber adgang til lærerne og at skolen typisk betaler et lille abonnement i stedet for en stor softwarelicens.

Det er dog vigtigt, at du går til makronerne, når du tester betalingsviljen. Mange brugere er såkaldte first movers og derfor udpræget positive. Lige indtil det kommer til at betale.

Fordelen ved at kombinere test af dit produkt med test af de kommercielle vilkår er, at du kan flette de to processer sammen til et stærkt produkt pakket ind i et stærkt tilbud til kunderne.

Processen er ikke nem og kan være tidskrævende. Det er derfor, at du med fordel gennemfører den i høj grad inden du rent formelt stifter dit selskab og alle de løbende omkostninger kommer til.

Det optimale mindset

Din nye virksomhed vil stå og falde med dig det første lange stykke tid. Derfor er din personlige motivation og løbende udvikling helt essentiel for dine odds for succes. Læg dertil, at det typisk er lettere at få idéen end at eksekvere den i praksis. Din personlige motivation og drive er et nøglemoment for at lykkes.

Du kan med fordel bruge noget tid på at finde frem til dit personlige mål med at starte din egen virksomhed. Og her er der et utal af muligheder og du skal finde frem til netop det mål, der motiverer dig.

Nogen drømmer om økonomisk frihed, andre netop om frihed. Uanset hvad sørg for, at dit mål bliver målbart og noget, du kan se for dig.

Nogen iværksættere starter op, da de vil ændre en branche. Se blot på energibranchen hvor nye virksomheder skyder op, der gør op med ugennemskuelige spottillæg eller blot gør det gennemskueligt at følge sit strømforbrug. Andre iværksætter drømmer om friheden i at være selvstændig.

Og midt i alle disse tanker er det klogt at finde frem til, om du vil være soloiværksætter eller en del af et hold. Begge dele har fordele alt efter hvad man har af mål.

Afslutningsvis er det klogt at gøre op med dig selv, hvor meget du er villig til at risikere. Er du klar til at tage springet nu? Her kan det være en god idé at søge sparring hos en iværksætter, der allerede er i gang.

Eller bedre endnu: Hos en iværksætter, der har været på hele rejsen og måske har kendskab til netop det område, du overvejer at kaste dig ud i.

Dit økonomiske fundament

Når man springer ud som iværksætter eller selvstændig, vil det ofte påvirke din privatøkonomi på den korte bane. Typisk vil privatøkonomien blive mere usikker i opstartsfasen sammenlignet med tilværelsen som fastansat.

Så sørg for at finde frem til, hvor lang tid du har til at bygge din nye indtægtsstrøm op med dit nye firma. De fleste iværksættere vil nikke genkendende til, at det som oftest tager længere tid at få økonomisk fodfæste, end man lige havde regnet med.

Lad os se på et simpelt eksempel. En iværksætter bruger ca. 10.000 kroner om måneden til husleje og leveomkostninger. Hvis det tager et år at skabe løn i eget selskab, kræver det en opsparing på 120.000 kroner at kunne klare de private udgifter.

Men lad os nu forestille os, at iværksætteren tager et bijob, der udbetaler 8.000 kroner om måneden. Dermed kræver det nu kun 2.000 kroner om måneden at starte virksomheden op.

Det helt essentielle her er at være opmærksom på, at det typisk tager længere tid end man tror at skabe indtægter nok i virksomheden til at kunne udbetale sig selv løn. Derfor er det klogt, at justere sin privatøkonomi til den iværksætterrejse, du skal ud på.

Mange iværksættere har en kæreste eller bedre halvdel, som kan være med til at agere økonomisk netværk. Her er det dog klogt at tage en god snak sammen om, hvor længe man vil klø på for at skabe indtægter til privatøkonomien. Og i øvrigt løbende snakke åbent og ordentligt om, hvordan tingene skrider frem. Opbakning i privaten er helt essentiel.

Stiftelse af din virksomhed

Det første, du skal gøre, er at beslutte dig for, hvilken type virksomhed, du vil stifte. Typisk står valget mellem en enkeltmandsvirksomhed og et anpartsselskab.

En enkeltmandsvirksomhed er den lette vej til at komme i gang. Der er ikke krav om at stille kapital til rådighed og man kommer hurtigt i gang. Vil du gerne starte virksomheden sammen med andre, så skal du her være opmærksom på, at der kun må være én ejer af en enkeltmandsvirksomhed (ligger på sin vis i navnet!)

Et anpartsselskab giver større fleksibilitet end en enkeltmandsvirksomhed. Vil du starte selskabet op sammen med andre, kan I ejer et anpartsselskab i præcis det forhold, I ønsker. Og så er det relativt let at handle med anparterne efterfølgende. Derudover er det ofte fordelagtigt, at der er begrænset hæftelse, så man ikke risikerer sin egen formue.

I den mere tekniske afdeling kan et anpartsselskab ejes via et holdingselskab. Dermed kan man både være medejer i et anpartsselskab som person eller selskab. Desuden betragter SKAT et anpartsselskab som en selvstændig juridisk person. Dermed kan der være nogle skattemæssige fordele ved konstruktionen.

Afslutningsvis kan det være lettere at optage banklån i et anpartsselskab. Desuden er det nødvendigt med et anpartsselskab, hvis du gerne vil have investorer med på rejsen.

Andre nødvendige ting

Når du har stiftet selskabet, har du behov for en bankkonto til dit selskab. Ideelt set får du en erhvervskonto i din eksisterende bank. Det er ofte let at tage dialog med dem om mulighederne, når du allerede er privatkunde. Skriv eller ring til din rådgiver eller supporten og de hjælper dig på rette vej.

Derudover skal du have et digitalt bogholderi. Dermed kan du opfylde kravet om løbende bogføring og i øvrigt følge med i den økonomiske udvikling i dit selskab. Et enkelt system er det danskudviklede Dinero.

Hvis du aldrig har lavet bogføring før, så er det vigtigt, at du investerer noget tid i at sætte dig ind i det. Der findes digitale bogføringssystemer, der er meget lette at anvende og stiller meget få krav til din viden på området.

Alligevel er det vigtigt, at du hurtigt bygger forståelse for både indtægter og udgifter, samt hvordan de mange konti spiller sammen i det årlige regnskab.

Budget og økonomi

Det er en god idé at du laver et simpelt driftsbudget, der egentlig blot er din forudsigelse af, hvor meget du vil sælge for og hvor mange udgifter, du forventer. Der findes et hav af skabeloner på nettet, ligesom mange digitale bogføringssystemer tilbyder budgetløsninger.

Det vigtigste er, at du fra start af følger udviklingen i selskabets økonomi og hele tiden investerer tid i at blive bedre til at forudse, hvordan den vil udvikle sig fremadrettet. For man kan som iværksætter lære meget af at følge med i de økonomiske tal.