Jeg blev færdig uddannet pædagog i 2006 og har arbejdet specifikt med unge som lider af spiseforstyrrelser siden 2010. Jeg har arbejdet med nogle af Danmarks sygeste patienter- og har heldigvis også set mange komme godt ud på den anden side af sygdommen. De er startet i uddannelser eller arbejde og klarer sig godt den dag idag, uden at være en del af psykiatrien.
Jeg har arbejdet som psykiatriens forlængede arm og kender derfor en del til procedurer og arbejdsgange fra en ung får diagnosen, til den ambulante behandling samt eventuel indlæggelse både frivilligt og under tvang.
Mentalisering, psyko edukation og en indgående forståelse for lidelsen har været en stor det af min teori og metode. Årenes erfaring har gjort mig mere bevidst om, hvad vejen til helbredelse kan være.