1. Hjem
  2. Blog
  3. Skole & Uddannelse
  4. Hvad er 70-20-10 modellen, og hvordan kan den bruges i online læring?

Hvad er 70-20-10 modellen, og hvordan kan den bruges i online læring?

Screenshot af Lumant online kursusplatform, hvor indtjening og kursustilmeldinger er synlige for instruktøren

I dette indlæg får du en dybdegående guide til 70-20-10 modellen, herunder hvorfor den er effektiv, og hvordan den kunne se ud i praksis.

Udgivet af:

Opdateret:

25-11-2024

Læsetid:

3m

Både på arbejdsmarkedet og som studerende har læring og udvikling høj prioritet – men det kan være svært at finde den rette balance mellem teori og praksis. Og det er faktisk baggrunden for, at 70-20-10 modellen blev udviklet.

70-20-10 modellen giver nemlig en enkel og effektiv ramme for, hvordan vi lærer bedst.

Hvad betyder 70-20-10?

Modellen blev udviklet af forskere fra Center for Creative Leadership, og tallene står for:

  • 70 % af læring sker gennem praktisk erfaring.
  • 20 % sker gennem sociale interaktioner.
  • 10 % sker gennem formel læring.

Lad os se på, hvordan det ser ud i praksis.

Et konkret eksempel på 70-20-10 modellen i praksis

Forestil dig en virksomhed, hvor nye ledere skal trænes i konflikthåndtering. Her kunne 70-20-10 modellen anvendes på følgende vis:

  • 70 % praktisk erfaring – håndtering af relle konflikter.

De nye ledere får ansvar for at håndtere reelle konfliktsituationer på arbejdspladsen via f.eks. svære medarbejdersamtaler, teammøder eller blot gennem den daglige drift. Undervejs er det vigtigt at reflektere over deres erfaringer og de løsninger, de finder på problemerne i praksis.

  • 20 % social læring – mentorordning.

De nye ledere får en mentorordning, hvor de kan sparre med erfarne ledere. Derudover organiseres der workshops, hvor lederne deler erfaringer og diskuterer, hvordan de har håndteret konflikterne.

  • 10 % formel læring – teoretisk undervisning.

Lederne starter forløbet med at deltage i et e-learning kursus om konflikthåndtering, hvor de lærer om de grundlæggende teorier og metoder. Kurset inkluderer videoer, artikler og quizzer for at give dem et teoretisk fundament.

Ved afslutningen af kurset repeteres teorien, så den kan kobles sammen med den praktiske læring.

Denne tilgang sikrer, at læringen ikke stopper ved teorien, men omsættes til konkrete handlinger og understøttes af social dialog og refleksion. Det gør træningen langt mere effektiv og anvendelig.

Sådan kan modellen tænkes ind i et online kursus

Et godt designet online kursus kan integrere 70-20-10 modellen, så læringen bliver mere effektiv og helhedsorienteret. De 10 % formel læring dækkes naturligt gennem selve kursets indhold, som kan bestå af videoer, lærematerialer og quizzer.

For at understøtte de 20 % social læring kan kurset inkludere interaktive elementer som diskussionsfora, live-sessioner med undervisere eller gruppearbejde, hvor deltagere udveksler erfaringer og idéer.

De 70 % praktisk læring kan tænkes ind ved at lade deltagerne løse cases, gennemføre projekter eller bruge deres nye viden på konkrete opgaver i deres arbejde.

Hvorfor er 70-20-10 modellen effektiv?

70-20-10 modellen er populær, fordi den fokuserer på praksisnær læring og på, hvordan læring naturligt opstår i hverdagen. Den hjælper med at undgå overfokus på teori og sikrer, at ny viden omsættes til handling.

F.eks. kan formel læring gennem et kursus være nyttigt til at introducere et nyt koncept. Men hvis det ikke bliver understøttet af praktisk anvendelse eller social sparring, risikerer læringen at forblive overfladisk.

Udfordringer og kritik af modellen

Som med alle modeller har 70-20-10 sine begrænsninger. Det kan f.eks. være svært at måle den præcise fordeling mellem de tre læringskategorier. Desuden er der jobtyper, hvor praktisk erfaring spiller en mindre rolle, eller hvor sociale læringsmuligheder er begrænsede.

Modellen er også blevet kritiseret for at undervurdere værdien af formel læring i visse kontekster, især i brancher med høje krav til teoretisk viden (f.eks. jura og medicin). Derfor bør den altid bruges fleksibelt og justeres efter behov.

Reel læring er en kombination af teori og praksis – altid

70-20-10 modellen giver et værdifuldt perspektiv på, hvordan vi lærer bedst. Det er nemlig bredt anerkendt, at den største læring sker gennem handling og praktik, mens formel undervisning er det grundlæggende fundament – en vigtig teoretisk base.

Uanset om der skal læres ny software eller udvikles lederevner, er 70-20-10 modellen en god model at have i baghovedet - og behøver bestemt ikke følges slavisk for at være en succes.

Relaterede artikler

Skole & Uddannelse

Sådan bliver du bedre til matematik – lær matemati..

02. april 2024

Få en grundlæggende introduktion til at blive bedre til matematik. Lær matematik med disse 4 enkle trin.

Skole & Uddannelse

Tag en online uddannelse: Gør din fremtid sikker

20. april 2023

Opdag fordelene og udfordringerne ved online uddannelse. Få tips til at lykkes med din online uddannelse og sikre din fr..

Skole & Uddannelse

Online Maple™ kursus: Bliv ekspert i Maple™ og kla..

07. januar 2023

Går du på gymnasiet og skal snart til din matematik A eller B eksamen? Hos Lumant kan du taget et online Maple™ kursus.

Skole & Uddannelse

Hvorfor du bør forberede dig til din eksamen

14. juni 2022

Der er flere forskellige grunde til, at du bør forberede dig til eksamen, vi kommer med nogle af dem her.